Den dag naturen overtog mit hår

Under min barsel gik jeg all-in på bæredygtighed og læste diverse hippe bloggere fortælle om, hvordan en ler fyldt med mineraler, kaldet rasul-ler, er naturens alternativ til shampoo. 

Slut med uendelige mængder plast-flasker og kemi ud i afløbet. Begejstret bestilte jeg en bøtte ler på nettet og følte mig allerede mere i pagt med naturen. 

At vores hvide bruseforhæng blev plettet ved hver hårvask og at det ikke duftede så lækkert som mine sædvanlige hårplejeprodukter kunne jeg sagtens leve med. 

Men langsomt forvandlede min hårpragt sig fra glat skinnende hår til noget der mindede om en høstak. Nye hvirvler kom frem. Krøller jeg aldrig havde kendt fandt vej ind i frisuren. Og glansen måtte jeg lede længe efter. 

Det er blot en overgangsfase, kunne jeg læse hos de tjekkede bloggere, hvis hår så mistænkeligt glat og skinnende ud. Så jeg fortsatte i månedsvis, taknemmelig over, at min længste udflugt på grund af barsel typisk ikke var længere end til den lokale Brugs. 

Nogle vil måske hævde, at mit hår blot var blevet mere ‘naturligt’, og minde mig om, at det jo var det naturlige, jeg gik efter. 

Enden på historien blev desværre, at slutningen på min barsel nærmede sig og arbejdslivet og psykolog-identiteten stod og ventede i horisonten. Høstak-hår kunne jeg åbenbart til nød acceptere på en barsel men ikke i mit arbejdsliv. Her var en grænse for, hvad jeg ville ofre for en mere bæredygtig levevis. 

Fortæller jeg denne historie for at sige, at Rasul-ler er en dårlig ide? Eller at det ingenting nytter at skabe bæredygtige forandringer. At det er for vanskeligt som enkeltperson, og at vi må vente på, at politikerne regulerer vores adfærd med love?

Nej…

Bæredygtig omstilling rejser indre barrierer

Jeg har lyst til at dele oplevelsen fordi den for mig tydeliggjorde nogle af de indre barrierer, vi som mennesker møder, når vi forsøger at skabe grøn omstilling. For jeg tror ikke, jeg er den eneste, der oplever at det er svært og som møder lignende udfordringer.

Og jeg tror på, at jo mere vi kender disse indre barrierer i os selv og i andre og anerkender, at det faktisk er utrolig svært, jo bedre kan vi håndtere barriererne, når de opstår. 

Eller med andre ord:

”Hvis vi tænker, at det burde være nemt, så bliver det endnu mere svært!”

Så hvad var de indre barrierer? Det blev tydeligt for mig, at det handlede om mit selvbillede og identitet. Jeg følte, jeg stak for meget ud, hvis mit hår strittede i alle retninger. Hvad ville folk tænke? Har hun ikke “styr på sit liv”? 

På samme måde, som de store firmaer i Hjørring Kommune oplevede det, når de prøvede at anlægge vild natur på deres grønne græsarealer i fjernsynsprogrammet “Giv os Naturen Tilbage”. Hvad ville folk ikke tænke? “Det ser jo herrens ud”

Bæredygtighed indebærer ofte en pris

Hår-processen har også gjort det mere tydeligt for mig, at der ved enhver handlingsændring er en pris at betale. Et offer. Jeg kunne nævne mange andre eksempler på, hvordan prisen for det bæredygtige skridt, altid dukkede op et stykke nede ad vejen. Genbrugsbleerne, der lugtede frygteligt at tis, når de blev vasket med mine økologiske vaskenødder. Al den tid, det tog fra andre vigtige ting, når jeg liiiige skulle bage boller og lave en hjemmelavet værtindegave. 

Hver gang, må jeg indrømme, var der en lille skuffelse. Det gik op for mig, at jeg ubevidst ledte efter bæredygtige løsninger, som ikke gjorde ondt. Ikke “kostede” noget. 

Jeg tror, at vejen frem er at blive klar over, hvad vi hver især kan og vil ofre. Tid? Status? Komfort? Penge? Æstetik. Og være realistiske omkring, at vi ikke kan det hele på en gang. 

Læs mere om dette i blogindlægget ”Hvad vil du ofre for bæredygtighed?”

Og så vil jeg glæde mig til at samfundet i højere grad er indrettet til at støtte op om de personlige bæredygtige valg. Fx. ved at vi arbejder mindre, så der er tid til forandring. At det bliver nemmere at gennemskue hvilke forbrugsvarer, som er bæredygtigt produceret.

Og ja….måske endda at høstak-hår er blevet det nye “normal”. 😉

Læs mere …

Flere artikler

baeredygtighed-ofre

Den dag naturen overtog mit hår

Enhver handlingsændring er en pris at betale. Et offer. Jeg tror, at vejen frem er at blive klar over, hvad vi hver især kan og vil ofre.

Læs mere
klima-blog-virksomheder

Bæredygtig omstilling kalder på INDRE bæredygtighed

Der er mange gode grunde til, hvorfor knokler-kulturer stadig overlever i vores samfund og i mange organisationer og virksomheder. For vi er oppe imod nogle dybe strukturer i os selv.

Læs mere
indre-baeredygtighed-langsom

Om værdien af langsomhed i en hurtig verden

Kan langsomhed være værdiskabende? Ofte belønner vi det hurtige, det effektive og det produktive. Men langsomhed kan være en vej til balance og der med trivsel.

Læs mere